Kundernes favoritter

Lene Kjølners smykke-univers

Smykker fra Lene Kjølner er til dig, der gerne vil have et personligt smykke. Hvad enten du skal give det i gave eller forkæle dig selv. Der er altid en ekstra tanke – en ekstra positiv dimension – i et smykke fra Lene Kjølner. Det er der, fordi jeg har sat mig for, at mine smykker skal være smykker med mening. Det er symbolske smykker, lavet i sterlingsølv.  De er lavet ud fra en særlig tanke eller symbolik, som jeg kan lide. Mit design kan også være præget af, at jeg er vildt optaget af noget i mit private liv, som jeg gerne vil dele med jer.

Sådan opstod f.eks. kollektionen Wild Flowers. Jeg var fascineret af, hvordan en tur i naturen kan gøre noget rigtig godt for sjælen, hvis man lukker sit sind op og bruger sine sanser. Og så synes jeg selvfølgelig – garanteret som I – at en sommermark med valmuer og kornblomster er helt fantastisk flot. Det er en storslået oplevelse. Det blev til en serie smykker i sølv og forgyldt sølv med netop disse to blomster.

Det er så heldigt, at jeg gennem en del år har fået mange rørende historier om, at de smykker, jeg har designet, betyder noget særligt for de kvinder, som bærer dem. Ofte fortæller de, at de slet ikke har lyst til at tage dem af igen! At smykket betyder meget for dem. Sådanne historier om smykker designet af Lene Kjølner, gør selvfølgelig, at jeg har mod på at blive ved. Kundernes positive respons er sammen med min kærlighed til sølv og guld, og min kreativitet, drivkraften i mit smykkefirma.

Jeg er mægtig glad for farver. Jeg har fået lov til at låne nogle udsnit af min søsters malerier, som I kan se foroven på nogle af siderne i webshoppen. Jeg synes de er med til at give en god stemning på Kjoelner.dk. Tak til Aase for det. Jeg håber I også føler jer tilpas i omgivelserne på min webshop – på Kjoelner.dk. I er velkomne igen og igen 🙂